DF60C9DC-0730-44C4-8244-61E173A23016

Hundelufter søges på Nørrebro

Hej! Mit navn er Emilie og jeg bor på Nørrebro sammen med min kæreste og vores hund Eddie. Om lidt starter vi begge på fuldtidsarbejde og er derfor ikke hjemme mellem 7-15 de fleste dage. Det betyder at Eddie skal være en del alene hjemme. Vi forventer at han godt kan alene, da han er vant til det MEN vi synes også at det kunne være dejligt hvis han kunne få en gåtur i mellemtiden.

Eddie er en 8 måneder gammel irsk setter og er en utrolig kærlig, glad og energisk hund. Han er selvfølgelig stadig lidt hvalpet pga sin alder men er velopdraget og reagerer på kald, “på plads”, “nej” osv.
Vi øver desuden meget, han skal gå pænt i snor.

Eddie er vant til mange forskellige mennesker, børn og ALLE hunde. Han gør kun når han leger og er generelt en virkelig glad hund.

Vi SØGER en hundelufter, som kan gå med ham i hverdagene ved 11-12 tiden eller deromkring. Hvad der skal ske på turen er helt op til dig/jer. Et smut i Nørrebroparkens hundepark er også ganske fint. Varigheden er egentlig ikke så vigtig bare han får brændt noget krudt af.